Ivana Marie Trump (født Zelníčková den 20. februar 1949 i Gottwaldov (i dag Zlín), død 14. juli 2022) var en tjekkisk-født amerikansk forretningskvinde, forfatter, jetsetter og tidligere fotomodel. Hun var den nuværende amerikanske præsident Donald Trumps første hustru. Deres børn indgik i Trumps embedsstand under hans præsidentperiode.
Ivana Trump boede i Canada i 1970'erne før hun flyttede til USA, hvor hun fik flere fremtrædende stillinger i Donalds Trumps forretningsimperium.
Ivana og Donald Trump var prominente personligheder i New Yorks jetset op igennem 1980'erne. Parrets skilsmisse i 1992 fik betydelig mediedækning. Efter skilsmissen udviklede hun sine egne designlinjer inden for beklædning, smykker og skønhedsprodukter, der blev solgt via tv-shops. Hun var fra 1995 til 2010 redaktør på en brevkasse "Ask Ivana" i en tabloidavis og udgav i sit navn flere bøger om selvhjælp m.v. samt en selvbiografi Raising Trump.
Død
Ivana Trump døde i sit hjem på Manhattan i New York City den 14. juli 2022. Hun blev fundet bevidstløs nedenfor en trappe. Hendes død blev offentliggjort af Donald Trump på Trumps app Truth Social.
Eksterne henvisninger
Ivana Trump på Internet Movie Database (engelsk)
Ivana Trump på The Movie Database (engelsk)
